Er du klar til mere fodbold? Tilmeld dig og tag dit spil til næste niveau.

Fodboldlinjen på Hjemly Idrætsefterskole er for dig, der vil udvikle dit fodboldtalent i et ambitiøst miljø med et stærkt fællesskab.
Hos os får du:
• Træning 5 gange om ugen med fokus på teknik, taktik og fysik
• Et højt niveau – for øvede og ambitiøse spillere
• Et stærkt fællesskab på og uden for banen
• Deltagelse i turneringer og kampe
• Linjerejse med dit hold med fokus på både fodbold og fælles oplevelser
• Dygtige og erfarne trænere med baggrund i elite- og talentmiljøer
Kort sagt: masser af fodbold, udvikling og fællesskab – hver eneste uge.
Læs mere herunder om træningen, vores trænere, turneringer, rejser og hverdagen på fodboldlinjen.
På fodboldlinjen træner du 5 gange om ugen, hvor vi arbejder målrettet med at udvikle dig som spiller. Træningen indeholder både individuel teknisk træning med afleveringer, tæmninger, finter/driblinger og hovedspil samt hurtigheds- og konditionstræning. Derudover har vi stort fokus på taktik, spillestil og forståelse for forskellige systemer.
Træningen er kønsopdelt med både drenge- og pigehold, og vi træner udendørs hele året. I vinterperioden foregår træningen primært på kunstgræs, suppleret med indendørs træning.
Gennem den ugentlige træningsmængde og det høje niveau får du de bedste forudsætninger for at udvikle dit spil – både individuelt og som en del af et hold.
Læs om spillestilen på fodboldlinjen her:
På fodboldlinjen er det blandt andet tidligere liga- og landsholdsspillere med træneruddannelser, der står for træningen. De har alle stor erfaring med træning af unge, ambitiøse talenter, og vores fodboldlinje, sikrer dig en god mulighed for at få testet af, hvor langt dit fodboldtalent rækker.
Stefan Højborg Nielsen har tidligere været sportschef i Dalum IF, hvor han var leder af seniorafdelingen, der både havde et hold i 3. division og Fynsserien. Tidligere har han også været talentchef i klubben, hvor han har bygget klubbens talentmiljø op fra bunden og har opsat de strategiske, organisatoriske og sportslige rammer fra ledelsesplan og helt ned til det enkelte hold og den enkelte spiller. Han har også haft en lang periode som træner, hvor han bl.a. har trænet klubbens U19-hold, da de spillede i 2. division.
Ulrik har i mange år været træner i Næsby Boldklub. Her startede han sin trænerkarriere og har trænet forskellige ungdomshold fra U8 - U15. Sideløbende med sin DBU-licenstræneruddannelse, har han også taget DBU's scout-uddannelse, og var heraf i to år en del af klubbens scout-setup og talentudvikling. På seniorniveau har Ulrik fungeret som angrebstræner for klubbens kvindelige divisionshold.
Om Ulrik kan siges, at han selv spillede ungdomsfodbold på eliteniveau i B1913 og har derudover en uddannelse som sportscoach.
Merete Pedersen har en masse fodbolderfaring. Hun har spillet 136 A-landskampe, hvor det er blevet til hele 65 fuldtræffere. Derudover har hun spillet tre år som professionel i Italien, samt et år i den tyske Bundesliga. Meretes professionelle erfaring i fodbold gør, at vi kan tilbyde en meget intensiv træning for ambitiøse fodboldpiger.
Line Heidenreich Madsen har spillet fodbold på højt plan både i ungdoms- og seniorårene – de fleste år i OB. Desuden har Line en uddannelse i Idræt og Sundhed fra SDU og har arbejdet som instruktør i funktionel træning – en erfaring, der også bliver integreret i den daglige træning på Hjemly, for at vi er fysisk stærke, udholdende og har en god mobilitet.
Vi deltager i efterskoleturneringen og vores bedste drengehold og begge vores pigehold deltager ligeledes i skoleligaen.
Da vi ikke deltager i turneringer under DBU, har du mulighed for at hjælpe din fodboldklub derhjemme ved at spille kampe med dem, mens du går på Hjemly.
Fodboldpigernes lejrskoletur går i efteråret til Malaga. Turen byder bl.a. på træning og venskabskampe, samt sightseeing i Malaga og vandretur på Caminoen.
Fodbolddrengenes lejerskoletur går i efteråret til Liverpool. På rejsen vil der i hverdagen være masser af sociale fællesskabsaktiviteter og kulturelle oplevelser, og i den sportslige del vil der være træning og kampe mod lokale hold for alle.
I vinterhalvåret tager hele skolen på fælles skitur til Østrig og Italien, og du er således også på tur med de andre idrætslinjer på efterskolen.
På fodboldlinjen på Hjemly Idrætsefterskole har du adgang til gode faciliteter, der understøtter din udvikling som spiller. Vi træner og spiller på kunstgræs, så du får optimale træningsforhold hele året – uanset vejr og sæson.
Derudover har vi vores eget fitnesslokale, som vi bruger til fysisk træning, styrke og skadesforebyggelse som en naturlig del af hverdagen på linjen.
Vil du se mere af skolen og vores faciliteter?
Få overblikket og kom med på en digital rundvisning her:
Selv om du er i god form, og vi doserer træningen fornuftigt, så kan du rammes af skader i kortere perioder. Vi har derfor vores egen fysioterapeut, som kan hjælpe dig med at komme bedst mulig gennem et skadesforløb samt holde dig frisk, når det hele kører.
Vi har desuden et samarbejde med Kaiser Sport og Ortopædi omkring skadesforebyggende træning.
Målmandspositionen er en særlig vigtig position for fodboldholdet, og derfor mener vi, at det er vigtigt med specialtræning på lige netop den position.
Fodboldlinjen er for både drenge og piger på forskellige niveauer, men for at få det maksimale ud af træningen er det dog en fordel, at du:
Det sikrer, at du får mest muligt ud af træningen og fællesskabet på linjen.

Er du klar til mere fodbold? Tilmeld dig og tag dit spil til næste niveau.

Vil du vide om der er ledige pladser på fodboldlinjen, det år du skal gå her? Så læs mere her.

Kl. 7:15 - 7:45
MORGENMAD
Hver morgen mødes vi i spisesalen, hvor vi nyder dagens første måltid sammen.
Kl. 8:00 - 9:35
FODBOLDTRÆNING
Vi går på kunstbanen, hvor vi har dagens træning sammen med resten af fodboldlinjen. Nogle dage træner vi i morgen- og formiddagstimerne, og andre dage træner vi i eftermiddagstimerne.
Kl. 9:55 - 12:00
BOGLIG UNDERVISNING
Vi mødes i klassen og modtager boglig undervisning.
Kl. 12:15 - 13:15
FROKOST
Vi samles i spisesalen, hvor vi får frokost.
Kl. 14:10 - 16:15
BOGLIG UNDERVISNING
Vi mødes i klassen og modtager boglig undervisning.
Kl. 16:25 - 17:55
VALGFAG
Går du i 10. klasse har du mulighed for valgfag.
Kl. 18:00 - 18:45
AFTENSMAD
Vi samles i spisesalen og spiser aftensmad.
Kl. 18:45 - 19:30
STILLETIME
Vi går på vores værelser, hvor der er tid til afslapning, fordybelse og lektielæsning.
Kl. 19:30 - 21:00
AFTENAKTIVITETER
Hver aften tilbyder vi en eller anden form for aftenaktivitet. Nogle aftener er aktiviteterne obligatoriske, men de fleste aftener er det frivilligt, om man vil deltage.
Kl. 21:00 - 21:30
AFTENTE
Vi mødes i spisesalen og drikker aftente, og der er også mulighed for at få lidt at spise.
Kl. 22:00 - 22:30
PÅ EGET VÆRELSE OG GODNAT
Vi går på værelserne og gør os klar til at sove.
Hør vores fodboldtrænere og -elever fortælle om fodboldlinjen.

“UNDERVISERNE PÅ MIN LINJE ER GODE TIL AT FÅ ALLE MED OG FÅ ALLE TIL AT UDVIKLE SIG POSITIVT.”

ANDREA, FODBOLDLINJEN 23/24

“VORES LINJETRÆNERE ER SINDSSYGT DYGTIGE TIL AT LÆRE FRA SIG, SAMTIDIG MED AT VI HAR DET PISSE SJOVT SAMMEN HELE HOLDET.”

NICOLINE, FODBOLDLINJEN 23/24

“JEG VALGTE HJEMLY FORDI DER ER ET HØJT NIVEAU, OG FORDI TRÆNEREN ER SUPER FLINKE OG IMØDEKOMMENDE.”

ISABELLA, FODBOLDLINJEN 23/24

“LINJETRÆNERNE ER VIRKELIG GODE TIL AT SKABE ET TRÆNINGSMILJØ, HVOR VI BÅDE KAN FORBEDRE OS OG HAVE DET SUPER SJOVT SAMMEN. DER ER ALTID PLADS TIL EN SJOV KOMMENTAR.”

JOSEFINE, FODBOLDLINJEN 24/25

“PÅ PIGEFODBOLDLINJEN ER UNDERVISERNE GODE TIL AT TAGE HØJDE FOR DEN INDIVIDUELLE SPILLER OG DERES NIVEAU.”

AMANDA, FODBOLDLINJEN 24/25

Kom og vær med i vores fodbold-camp, når vi i sommerferien lukker Hjemly Idrætsefterskole op til en uge med masser af fodbold, hygge og samvær.

Kunne du tænke dig at blive elev på Hjemly Idrætsefterskole? Så tilmeld dig her.

Besøg os til et af vores infomøder og få et indblik i livet på skolen.