<p>Besøg os til et af vores infomøder og få et indblik i livet på skolen.</p>
Du har klikket ind på siden, hvor man tilmelder sig som elev på Hjemly Idrætsefterskole - det må betyde, at vi har fanget din interesse - fantastisk!
Inden du tilmelder dig Hjemly Idrætsefterskole, er det vigtigt for os, at du ved, hvad du går ind til. Derfor vil vi gerne have, at du tilmelder dig et af vores informationsmøder forud for din opstart. Her vil du få mulighed for at få et dybere indblik i livet på vores efterskole, samt mærke stemningen og stille de spørgsmål, du evt. måtte have. Du kan finde et overblik over vores kommende informøder, samt hvordan du tilmelder dig her.
Beslutter du dig fortsat for, at vi er efterskolen for dig, kan du udfylde vores tilmeldingsformular her.
Sørg for at læse vores betingelser for optagelse igennem, inden du tilmelder dig. Du finder dem længere nede på denne side.
Vi har afsat et bestemt antal pladser pr. linje, og de vil blive fyldt op efter 'først til mølle'-princippet. Er alle pladserne på din linje fyldt op, vil du blive skrevet på venteliste. Vil du sikre dig en plads, kan det derfor godt betale sig at være ude i god tid. Du kan allerede nu få et overblik over vores ledige pladser og ventelister her.
Skal Hjemly Idrætsefterskole danne rammerne for dit kommende efterskoleår? Så kan du her finde link til tilmelding:
Sørg for at læse nedentående betingelser for optagelse igennem inden du tilmelder dig Hjemly Idrætsefterskole.
For at blive optaget på skolen skal ansøgeren besøge skolen til et informationsmøde.
Ved tilmelding skal der betales et gebyr på 500 kr.
Er der plads på linjen, skal der betales et optagelsesgebyr på 1.500 kr.
Tilmelding- og optagelsesgebyrer tilbagebetales ikke.
Eleven er sikret optagelse på den ønskede årgang, det ønskede klassetrin og det ønskede liniefag, når skolen har modtaget optagelsesgebyr.
Såfremt der ikke er plads på den ønskede årgang, det ønskede klassetrin og det ønskede liniefag, bliver ansøgeren optaget på venteliste.
For 2024/2025 udgør skolepengene 2.950 kr. pr. uge i 42 uger.
Skolepengene dækker kost, logi, undervisningsmaterialer og ture arrangeret af skolen, herunder en fælles skilejrskole for alle skolens elever.
Der opkræves ekstra betaling til linjerejser. For skoleåret 2024/2025 er der tale om følgende beløb:
Linjerejser i Europa: 2.000 kr.
Linjerejser udenfor Europa: 7.000 kr.
Den samlede pris for efterskoleopholdet fordeles på 12 rater. Første rate betales i juni måned før skoleårets start og resten fra juli til maj måned. Betaling til linjerejsen indregnes i den samlede pris og vil blive fordelt i raterne fra juni til oktober.
Fra skolepengene trækkes den statslige elevstøtte. Den resterende del udgør forældrenes egenbetaling.
Den statslige elevstøtte er afhængig af husstandens indkomst 2 år før skoleårets start og antal søskende under 18 år. Skemaet til ansøgning om støtte modtager du fra skolen.
Der vil blive opkrævet 2.000 kr. i depositum i foråret året før skoleårets start (dvs. ved skolestart i 2024, betales depositum i foråret 2023).
Depositum tilbagebetales, når hele skoleåret er gennemført.
Ved framelding før 1. juni inden skoleårets start, er der et frameldingsgebyr på 2.000 kr.
Skolen er IKKE forpligtet til at fastholde pladsen til dig, såfremt du/dine forældre:
Misligholdelse foreligger hvis:
Foreligger der misligholdelse, kan du med omgående virkning bortvises.
Udmelder man sig efter 31. maj i det år, man starter på efterskolen og før skoleårets udløb, opkræves et gebyr svarende til 3 ugers skolepenge uden tilskud.
Såfremt skolen på tidspunktet for elevens udmeldelse har indgået aftale med rejsearrangør om antal deltagere og betaling til årets linjerejse, vil der ikke ske refundering af elevens indbetalte beløb til linjerejsen.
Du skal erstatte de skader, som du forvolder, bortset fra hændelige skader.
Dine forældre er selvstændigt forpligtet til at erstatte skader forvoldt af dig.
Hvis du tages fri i andre perioder end de, hvor skolen er lukket, er skolen forpligtet til at udmelde dig. Der ydes IKKE statsstøtte til disse uger. Forældrene skal derfor betale fulde skolepenge.
Undtaget er afbrydelse på grund af sygdom og enkelte dage med deltagelse i vigtige familiebegivenheder.
Skolen forbeholder sig ret til ændringer.
<p>Besøg os til et af vores infomøder og få et indblik i livet på skolen.</p>
<p>Vil du vide om der er ledige pladser på din linje, det år du skal gå her? Så læs mere her.</p>