KOMMENDE ELEVER

Kommende elver på Hjemly Efterskole

KLAR PARAT (HJEMLY)START!

På denne side vil kommende elever og forældre finde relevant information om næste skoleår. Her vil vigtige datoer og skeamer m.m. kunne findes.

 

MØD DIN ÅRGANG:

I året før du starter, afholder vi tre møder. Der vil være to virtuelle møder, samt et fysisk på skolen.

Første virtuelle møde vil omhandle forventninger til skoleåret. Andet virtuelle møde vil handle om fagønsker, samt praktiske informationer omkring opstart. Det tredje møde er fysisk på skolen. Her vil du møde dine kommende lærere og efterskolekammerater, du skal møde din klasse og din linje, og vi vil skulle dyrke sport, lave sjove aktiviteter og synge i fællesskab.

Dine forældre er inviteret til en forældreparathedsvurdering i forbindelse med afhentning af dig sidst på dagen.

Kommende elever til Hjmely efterskole

INFO-MATERIALE

Her vil du kunne holde dig opdateret om informationer omkring skolestart. Det vil blive lagt op i løbet af foråret – I modtager også en mail herom. 

VELKOMSTBREV

Her kan du hente velkomstbrevet for årgang 26/27.

VELKOMSTBREV

SKOLESTARTSINVITATION

Her kan du hente skolestartsinvitationen for årgang 26/27.

SKOLESTARTSINVITATION

ÅRSKALENDER

Her kan du hente årskalenderen for årgang 26/27.

ÅRSKALENDER

FAGFORLØBSKATALOG

Når du vælger fagforløb til Hjemly 10, får du mulighed for at forme dit eget skoleår og skabe et forløb, der passer til dine interesser, drømme og behov. Hvert forløb varer seks uger og giver dig mulighed for at fordybe dig, udfordre dig selv og lære på nye måder. Du kan kombinere boglighed, praksisfaglighed og medborgerskab, så din skolegang bliver varieret, motiverende og meningsfuld.

For at sikre, at du kommer godt rundt om de vigtigste fagområder og får et stærkt fagligt fundament til fremtiden, skal du i løbet af året vælge minimum tre forløb i dansk, tre forløb i engelsk og tre forløb i matematik. Resten af dine forløb vælger du frit på tværs af alle områder.

Du kan vælge forløb, der styrker dig i de fag, du gerne vil være bedre til, forløb der udfordrer dig, eller forløb der åbner nye døre. Nogle vælger en klar linje, andre sammensætter et skoleår med stor variation – begge dele er helt rigtige, så længe dine valg afspejler hvem du er, og hvad du gerne vil udvikle.

Vi har her samlet en oversigt og de udbudte fagforløb for årgang 26/27 

FAGFORLØBSBESKRIVELSER 2026-2027

SÆRLIGE HENSYN

Har du særlige hensyn, som ekstra undervisning, ordblindhed og/eller specialkost, bedes du udfylde nedenstående skema.

Skemaet skal KUN udfyldes, hvis man tidligere har gået på specialskole/klasse, modtaget støtte i et eller flere fag, er testet ordblind eller ønsker specialkost. 

SÆRLIGE HENSYN 2026-2027

 

Skemaet skal sendes retur til skolen senest d. 3. april 2026 til: efterskole@hjemly.dk 

2. ÅRS ELEV

Vi optager ikke 2. års elever, da vi oplever, at mange af de unge mennesker vil have lige så stor succes med at opleve en ny efterskole med nye voksenrelationer og nye udfordringer. To år på samme efterskole kan hurtigt komme til at ligne hinanden og efterskoletrætheden kan hurtigere vise sig.

Vi optager derfor kun elever som 2. års elev, hvis eleven er i et positivt udviklingsforløb socialt, personligt, fagligt og sportsligt - og har brug for en kendt, tryg ramme for at kunne fortsætte udviklingen.

WEBSHOP

På denne side kan du bestille tøjpakker, så det er klar til skolestart. Du vil også kunne tilkøbe andet Hjemly-tøj. Vær opmærksom på at bestille tøj, du kan passe efter sommerferien. 

BESØG WEBSHOPPEN HER

Spillertøj
Kommende elever til Hjmely efterskole

<p>Kunne du tænke dig at blive elev på Hjemly Idrætsefterskole? Så tilmeld dig her.</p>

Bliv elev

<p>Besøg os til et af vores infomøder og få et indblik i livet på skolen.</p>

Infomøder