<p>Kunne du tænke dig at blive elev på Hjemly Idrætsefterskole? Så tilmeld dig her.</p>
Drømmer du om et 10. skoleår, hvor du selv har indflydelse på, hvad du lærer, og hvordan du lærer det? På Hjemly 10 skaber vi en anderledes 10. klasse, hvor du sammensætter dit eget skema, med fag der styrker dig, der hvor du er i din læringsproces – med støtte fra dine forældre. I modsætning til folkeskolens 10. klassesprøve, som i form og indhold er en gentagelse af den obligatoriske afgangsprøve efter 9. klasse, får du her mulighed for at fordybe dig i lige præcis de fag og emner, hvor du har behov eller er nysgerrig på mere.
Hos os er 10. klasse ikke “one size fits all”. Du vælger selv de fag og emner, der interesserer dig mest, eller der hvor du ønsker at udvikle dig. Sammen med dine forældre finder du det mix, der passer til dine behov og drømme.
Vi ved, at alle lærer forskelligt. Derfor tilbyder vi fag på forskellige niveauer, så du bliver udfordret dér, hvor du er – og får succes med din læring.
Der vil være forløb i velkendte fag som dansk, engelsk, matematik og tysk, men også nye forløb i fag som du måske ikke har mødt før. Vi har sikret os, at du får forløb som favner både boglighed, medborgerskab og praksisfaglighed.
(Hjemly 10 er gældende fra skoleåret 26/27).
Udvalget af fagforløb kan variere fra år til år. Eksemplerne herunder er derfor vejledende – så du får en idé om mulighederne, men vi kan ikke love, at de præcis samme forløb udbydes det år, du starter.
På Hjemly 10 tror vi på, at man lærer bedst, når man får lov til at bruge hænderne, hovedet og hjertet. Derfor er projektforløb en central del af dit skoleår. Her handler det ikke kun om at tilegne sig viden, men om at skabe noget i fællesskab, løse virkelige udfordringer og prøve kræfter med nye idéer.
I projektforløbene lærer du at:
Projektforløbene giver dig erfaringer, du kan bruge videre i din uddannelse, i dit arbejdsliv og i livet i det hele taget. Det er læring, der rækker ud over klasselokalet – og som gør dig klar til fremtiden.
Hvis du ønsker et 10. skoleår, der giver mening for dig, og hvor du lærer på en måde, der passer til dig, og som forbereder dig til en ungdomsuddannelse, så er Hjemly 10 det rette valg. Her får du, i modsætning til folkeskolens 10. klassesprøve, frihed, ansvar og mulighed for at fordybe dig – samtidig med, at du styrker dine grundfaglige kompetencer.
<p>Kunne du tænke dig at blive elev på Hjemly Idrætsefterskole? Så tilmeld dig her.</p>
<p>Besøg os til et af vores infomøder og få et indblik i livet på skolen.</p>