Medarbejdere

En samlet oversigt over alle
medarbejdere på Hjemly Idrætsefterskole  

Læs lidt information om alle medarbejdere og se hvilke fag de underviser i.

Ledelse

Brian Bastiansen First image Brian Bastiansen Second image
Brian Bastiansen
Skoledirektør bb@hjemly.dk

Brian er uddannet lærer i 2000 fra Ribe Statsseminarium. Før dette arbejdede han to år på Nordborg Slots Efterskole samtidig med en begyndende karriere inden for teater.

Siden dengang har han været lærer på Rødding Skole, Toftlund skole, Centerklasserne i Esbjerg og Rejsby Europæiske Efterskole. Det sidste sted var han først viceforstander og siden forstander i 14 år. I 2019 kom han sammen med sin kone Gry til Hjemly for at prøve udfordringen med en kombineret skole i de smukke fynske omgivelser.

Brian er fascineret af mennesker med dedikation og passion. At arbejde med og omkring mennesker, der brænder for noget og udviser engagement, giver glæde i hverdagen. På Hjemly Idrætsefterskole kombineres passionen i fællesskab med den faglige og personlige udvikling, så derved udnyttes den enkeltes lyst og motivation til at få flere til at vokse – begejstring smitter.
Han elsker, når eleverne oplever sejre til kampe og konkurrencer eller i hverdagen, hvor de lærer sig selv bedre at kende.

I fritiden bruger Brian tiden på løb, jagt og sine mange hunde. Roen i naturen står i skærende kontrast til at bo midt inde i Hjemly, hvor der hele tiden er liv og bevægelse fra både friskole, børnehave og efterskole. Ellers nyder han tiden med familien, herunder hans tre børn, der alle er flyttet hjemmefra.

Hvis Brian ikke var blevet lærer, ville han have arbejdet teater eller jura.

Læs mere
Maria Have First image Maria Have Second image
Maria Have
Efterskoleleder mh@hjemly.dk

Maria er uddannet lærer fra Odense Seminarium i 2010 i fagene dansk, idræt, madkundskab og religion. Hun har været lærer i en sports- 10. klasse i 5 år samt haft et enkelt år på en anden efterskole. Hun har uddannet sig til inklusionsvejleder, taget et modul i ledelse og været ansat som konsulent i Systemisk Consult, før hun kom til Hjemly.

Hjemly Idrætsefterskole har, ifølge Maria, hele pakken; sportsglade unge mennesker, lærere med empati og faglige ambitioner, høj faglighed og en tydelig sportsprofil.
Maria er vild med kombinationen af ledelse og undervisning. Hun elsker at være en del af et udviklende fællesskab og se eleverne mestre på de forskellige arenaer.

Maria bor med sin mand og deres to børn. Hun elsker at rejse ud og opleve verden og har bla. rejst i Canada, Nepal, Grønland og USA.
I fritiden elsker Maria at være aktiv, og vil gerne udfordres i forskellige sportsgrene – senest SUP og Padel tennis på La Santa.
Hun elsker generelt at udfordre sig selv, både fagligt, personligt og sportsligt. Det giver energi, når man kan mærke man rykker personlige grænser.

Læs mere
Jonas Rosenlund Karsten First image Jonas Rosenlund Karsten Second image
Jonas Rosenlund Karsten
Administrativ afdelingsleder samt fysiklærer jrk@hjemly.dk

Jonas er uddannet Lærer fra Den frie lærerskole i 2016 i fagene fysik/kemi, biologi, geografi, matematik, idræt og medie.

På Hjemly Idrætsefterskole er han ansat som administrativ afdelingsleder og underviser samtidig i faget fysik. Når ikke han er på Hjemly bruger han tiden sammen med sin kæreste og deres to børn. De synes dog ofte, at han lyder til at have det lidt for sjovt på sit arbejde, og hans børn siger også at de vil gå på Hjemly, når de bliver store nok.

Han elsker efterskolelivet og vil altid gøre alt, hvad han kan for at give alle elever det bedste år i deres liv.

 

Læs mere
Jesper Madsen First image Jesper Madsen Second image
Jesper Madsen
Idræts afdelingsleder samt løbetræner og matematiklærer jm@hjemly.dk

Jesper blev færdiguddannet fra Odense Seminarium i 2007, og han følte sig heldig, da Hjemly søgte en lærer med hans profil, da han var færdig med at sidde på skolebænken. Han har derfor arbejdet på Hjemly hele sin lærerkarriere.
Jesper synes, det bedste ved at undervise på Hjemly er den positive stemning, der er på skolen, både blandt lærer-elever, elever-elever og lærer-lærer. Det er med til, at han glæder sig til at møde på jobbet.
Jespers største oplevelse i livet har været at blive far, og i fritiden har familien, da også en helt central plads. Jespers løbesko har også høj prioritering, og det er de færreste elever og lærere, der kan følge med, når Jesper først sætter i gang på de danske landeveje.
Jesper drømmer om at udleve sine drømme, både dem han har med sin familie, og de personlige drømme han har omkring sin karriere og sportslige mål mm.
Hvis Jesper skulle medbringe 3 ting på en øde, ville det være: sin familie, mad og en returbillet.

Læs mere

Lærere

Michael Vesterskov Jensen First image Michael Vesterskov Jensen Second image
Michael Vesterskov Jensen
Badmintontræner og inklusionslærer

Badmintontræner og inklusionslærer 

Micael er tidligere elitespiller og elitetræner i OBK. I de bedste år som aktiv spiller var Michael ca. nr. 20 på verdensplan i double, så som spiller har han virkelig mærket på egen krop, hvad der skal til træningsmæssigt.

Michael bor med sin kone Tine og deres 3 børn, Marie, Frederik, og Amalie i Næsby.  Dog er Amalie og Frederik bonus børn. Derudover har de hund, hamster, kat og hest.

Michaels største oplevelse var da han blev far til den frækkeste pige.

Han drømmer om at rejse et halvt års tid med familien.

Han elsker, når elever…: Giver den max gas

Det bedste ved at undervise på Hjemly er det kollegiale sammenhold, samt en masse skøre elever.

Når han ikke er på Hjemly, kan man finde ham i en badmintonhal rundt om i landet, på golfbanen, eller i svigerforældrenes sommerhus i Hasmark. Derudover er han glad for at spille Padeltennis og er en del af team tyk på Hjemly.
Han har fobi for: Flødeost, og dårlig superliga bold.

Hvis jeg vandt 1 mio. i Lotto, ville han købe en masse brugte ting på den blå avis, og forsøge at sælge det hele videre igen.

Læs mere
Mads Selmer Bøgedal Nielsen First image Mads Selmer Bøgedal Nielsen Second image
Mads Selmer Bøgedal Nielsen
Badmintontræner og matematik- og fysiklærer

Er badmintontræner, matematik- og fysiklærer

Mads er stadigvæk aktiv badmintonspiller og elitetræner. Han har spillet i elite-rækkerne gennem alle ungdomsår og har stor indsigt i, hvad det vil sige, at man skulle kunne for at komme mod toppen. Derudover gør han en aktiv del på sociale medier i forbindelse med at lære badminton fra sig.

Mads bor i Odense med sin kæreste, Marie, og deres kat, ’Pythagoras’. Hans største oplevelse badmintonmæssigt har helt sikkert været, at have rejst verden rundt med badminton for at lære om badmintonkultur i udlandet.

Han drømmer om at tage på en pilgrimsrejse med sin kæreste gennem alperne og til Rom.

Det fedeste er jo, når ens elever giver den max gas og yder det bedste, de kan med et stort smil på læben. Det er også det Hjemly kan og får frem i folk!

Hvis han ikke er på Hjemly, er han garanteret ude i en badmintonhal, foran computeren, ude og spille discgolf eller hænger ud i biografen.

Læs mere
Ole Pedersen First image Ole Pedersen Second image
Ole Pedersen
Fodboldtræner og samfundsfagslærer

Er fodboldtræner og samfundsfagslærer på Hjemly

Ole blev færdiguddannet lærer fra Skårup Seminarium i 1987 med linjefag i idræt og samfundsfag. Derudover har han en elitetræneruddannelse i fodbold.
Inden han fandt vej til Hjemly har han undervist/trænet på Tarup Skole, Skolerne i Oure Sport og Performance og på Juulgården.
Ole har selv løbet meget rundt på grønsværen, og det er blevet til både divisions- og superligabold i bl.a. OB, B1909, B1913 og Svendborg. Han har desuden stået på sidelinjen og ageret træner i både Svendborg FB, Otterup og Horne FS, hvor han i sidstnævnte klub blev kåret som årets serietræner i 2012.
Ole valgte at arbejde på Hjemly pga. idrætsprofilen og dét at det faglige samtidig vægtes højt. Samtidig synes han, at de mange dejlige og sjove elever på skolen er med til at holde ham ung.
Hvis man ikke lige kan finde Ole på arbejde, skal man lede steder, hvor der spilles bold eller dyrkes politik. Ole er meget involveret i politik i sin hverdag, og drømmer om en dag at komme i Folketinget og få indflydelse på Danmarks udvikling. Derudover bruger Ole gerne tid sammen med sin kæreste og datter.
Hvis Ole ikke var blevet lærer, ville han gerne have arbejdet i en bank.

Læs mere
Stefan Højborg Nielsen First image Stefan Højborg Nielsen Second image
Stefan Højborg Nielsen
Fodboldlærer samt engelsk-, samfundsfag-, historie- og idrætslærer

Er fodboldlærer samt engelsk-, samfundsfag-, historie- og idrætslærer

Stefan er uddannet på læreruddannelsen i Odense. Ved siden af sit job på Hjemly fungerer han som Talentchef i Dalum IF, hvor han er leder af ungdomsudviklingen i klubben. Stefan har en fortid i Forsvaret, hvor han har arbejdet som sergent. Han har også boet et år i Norge, hvor han arbejdede på et skibsværft.

Stefan er født og opvokset i Odense, hvor han også bor med sin kæreste Sofie. Han elsker at være aktiv og især padel tennis og styrketræning er noget af det, han beskæftiger sig med i fritiden. Stefan er sjældent i dårligt humør, men det kan forekomme, hvis hans klub Chelsea har tabt.

Stefan elsker også at opleve verden, og de forskellige kulturer der findes. Han har bl.a. besøgt Sydafrika, Cuba, USA og Seychellerne.

Læs mere
Ulrik Nohr First image Ulrik Nohr Second image
Ulrik Nohr
Fodboldtræner og kulturfagslærer

Er fodboldtræner og kulturfagslærer

Læs mere
Jacques René Nannested First image Jacques René Nannested Second image
Jacques René Nannested
Fodboldtræner

Er fodboldtræner

Læs mere
Merete Pedersen First image Merete Pedersen Second image
Merete Pedersen
Fodboldlærer

Er fodboldlærer på Hjemly

Derudover kan hun undervise i italiensk for begyndere, og så er hun en haj til at få vores elever til at gøre ordentligt rent.
Merete er uddannet pædagog og har været ansat på Hjemly siden 2006. Hun har spillet 136 A-landsholdskampe som angriber på det danske fodboldlandshold og scoret 65 mål, hvilket gør hende til den mest scorende landsholdsspiller på et dansk fodboldlandshold nogensinde. Hendes fodboldkarriere har fået hende vidt omkring, og hun har deltaget i både OL, 2 x VM og 2 x EM med landsholdet.
Herhjemme har hun slået sine folder i klubber som Vejle, B1909 og OB. Derudover har hun været omkring SF Siegen i den tyske bundesliga og har spillet 3 år for Torres i serie A i Italien.
Merete valgte Hjemly, fordi det var det perfekte sted for hende at kombinere sin uddannelse og store interesse for fodbold.

Læs mere
Line Heidenreich Madsen First image Line Heidenreich Madsen Second image
Line Heidenreich Madsen
Fodboldtræner og dansklærer
Læs mere
Britta Brink Olsen First image Britta Brink Olsen Second image
Britta Brink Olsen
Fodboldtræner og fitnessunderviser

Er fodboldtræner og fitnettunderviser på Hjemly

Britta læser kandidaten i Idræt og Sundhed på Syddansk Universitet og spiller elitefodbold for Kolding Q, men hun kan heldigvis også finde plads til at være en del af Hjemly-familien.
Britta har DBUs B1 træneruddannelse og har spillet mere end 10 år i 3F-ligaen, som er den bedste danske fodboldrække. Hun har tidligere spillet for OB, Skovbakken og Odense Q.
Britta har spillet på U-17 landsholdet, hvor hun bl.a. har været til EM og VM. Derudover har hun både spillet på U-19 og U-23 kvindelandsholdet.
Hun er altid 100% motiveret for at fodboldpigerne udvikler sig både teknisk, taktisk og fysisk i et tæt samarbejde med Merete.
Når Britta ikke selv spiller fodbold, læser eller arbejder, kan hun godt lide at bruge tid sammen med sin kæreste, veninder og familien.

Læs mere
Lars Hedegaard Knudsen First image Lars Hedegaard Knudsen Second image
Lars Hedegaard Knudsen
Håndboldlærer, dansk- og tysklærer

Er håndboldlærer, dansk- og tysklærer på Hjemly

Lars blev færdiguddannet fra Ribe Statsseminarium i 1993, og inden han blev ansat på Hjemly i 2004, slog han sine folder på Vester Vedsted skole og Ølgod Ungdomsskole.
Lars har en stor passion for håndbold, så når han ikke er på arbejde, så kan man finde ham i håndboldhaller rundt omkring. Men det er ikke kun håndbold, Lars interesserer sig for. Han kalder sig selv sportsnørd, og derfor er det ideelt for ham at arbejde et sted som Hjemly, samtidig med at han synes det er fedt at se, hvor meget eleverne udvikler sig på et år.
Lars er familiefar til 3 skønne børn, og hvis han vandt i Lotto, ville han tage dem med ud at rejse, så de kunne se den store verden. Familie og rejser er nemlig begge højt på Lars’ prioriteringsliste i fritiden.
Lars har, som den eneste lærer i verden, en dårlig vane med at glemme, hvor han har lagt sine nøgler.
Hvis Lars ikke var blevet lærer, ville han nok være blevet politibetjent. Bum!

Læs mere
Steen Hessellund Povlsen First image Steen Hessellund Povlsen Second image
Steen Hessellund Povlsen
Håndboldlærer, tysklærer og tillidsrepræsentant

Er håndboldlærer, tysklærer og tillidsrepræsentant på Hjemly

Han blev færdig på Marselisborg Statsseminarium i 1989, samtidig med at han både spillede håndbold i Danmarks bedste række for Skovbakken, var ansat på Århus Idrætshøjskole og rejste verden rundt med Århus rep. hold til bla. Canada, Island og USA mv. I 1989 kom han til Hjemly.
Steen har, på trods af (eller måske i kraft af) sine mange år på Hjemly, aldrig fortrudt, hvor han var havnet. Han syntes vi ofte har nogle fantastiske elever, samt et super lærerkollegie. Han elsker når eleverne viser og påskynder, at de er glade og taknemmelige for at lære noget nyt.
Når Steen ikke er på Hjemly, kan man om sommeren finde ham til søs og om vinteren på jagt sammen med sin hund. Hvis han vandt 1 million i Lotto, ville han være glad og bruge pengene på at tage ud og rejse med familien.
Hvis han ikke var blevet lærer, så skulle han have været noget i reklamebranchen.
Steen drømmer om, at man får styr på flere af de værste sygdomme i verden!

Læs mere
Morten Schwartz Pedersen First image Morten Schwartz Pedersen Second image
Morten Schwartz Pedersen
Håndboldlærer og matematiklærer

Er håndboldlærer og matematiklærer på Hjemly

Morten er en håndbold/golfspillende type, der elsker at være aktiv. Han har selv spillet om oprykning til 2. division i håndbold og sammenlagt spillet i over 25 år. Ved siden af arbejdet på Hjemly, er Morten ungdomstræner i TPI Håndbold, og han spiller stadig aktivt i Odense. Han er blevet ekstremt glad for golf, og hvis tiden og vejret er til det, kan man altid finde ham på en golfbane.
Morten er uddannet personlig træner og bruger derfor også en del tid i det lokale crossfit center.
Han er en meget energisk type, som man stort set altid møder med et smil og en fremragende joke. Smilet kan dog falde, hvis Manchester United taber en fodboldkamp.

Læs mere
Martin Bovbjerg Mariegaard First image Martin Bovbjerg Mariegaard Second image
Martin Bovbjerg Mariegaard
Engelsk- og kristendomslærer samt basketballtræner

Er engelsk- og kristendomslærer, samt basketballtræner på Hjemly

Martin blev færdiguddannet på Odense Seminarium i 2010, hvor han bl.a. havde matematik, kristendom og idræt som linjefag. Inden han søgte lærervejen, studerede Martin Idræt på Syddansk Universitet. Ved siden af studierne og arbejde har han gjort det godt i basketball-ligaen herhjemme. Han har spillet 3 år i Bakken Bears inden han kom til Svendborg Rabbits, hvor han spillede i 11 år, og de sidste 3-4 år fungerede han samtidig som assistenttræner, inden han lagde skoene på hylden i 2013.
Martin valgte arbejdet på Hjemly pga. det gode lærerkollegie, den varme atmosfære, sporten og de ambitiøse elever. Han elsker, når eleverne stiller ikke helt gennemtænkte spørgsmål. Oftest kan de jo godt se det selv bagefter.
Vores basketballtrænere er nogle af dem, der hver morgen kører længst for at komme til Hjemly. Martin tager bilen fra Middelfart, hvor han for tiden gør det som handy-man i sit nye hus. Når han om aftenen går i seng, drømmer han om at komme på skiferie, enten med familien eller med skolen. Hvis han vandt 1 million i Lotto skulle pengene også bruges til at realisere denne drøm.

Læs mere
Raphael Silva First image Raphael Silva Second image
Raphael Silva
Basketballtræner

Er basketballtræner på Hjemly

Rapahel er fra Boston, USA, og uddannet Major i Business Management. Han er tidligere professionel basketball spiller og efter han flyttede til Danmark, blev han assisterende coach for Svendborg Rabbits. I dag træner vores basketballspillere på Hjemly.

Læs mere
Samira Vinter Wolgast First image Samira Vinter Wolgast Second image
Samira Vinter Wolgast
Danselærer og dansklærer

Er danselærer og dansklærer på Hjemly

Samira blev uddannet i sommeren 16’ fra Odense Seminarium med linjefagene, dansk, historie og specialpædagogik. Hun har danset siden hun var tre år gammel, hvor hun startede ud med ballet og har sidenhen udviklet sine færdigheder indenfor streetdance, heels og hiphop. Hun er stadig aktiv danser til diverse workshops og har gerne en finger på pulsen. Derudover har hun medvirket i musikvideos og været danser bl.a. for KNA Connected.

Citat fra Samira: ”Jeg vil rigtig gerne arbejde med de unge mennesker, og udvikle deres færdigheder inden for dans. Det er lige gyldigt om man har danset meget eller lidt, der skal være plads til alle! Når man synes, man har det sjovt, så udvikler man sig oftest mest.”

Når hun ikke har kridtet danseskoene, er hun at finde hjemme sammen med sin datter og gerne i selskab med vennerne.

 

Samira har en guilty pleasure her på Hjemly: KØKKENETS REMOULADE. Den spiser hun gerne meget af!

 

Læs mere
Frederik Hartvig First image Frederik Hartvig Second image
Frederik Hartvig
Danselærer og lærer i Hjemlyfag

Er danselærer og Hjemlyfagslærer på Hjemly

Frederik har en Cand. Scient i Idræt og Sundhed fra SDU. Han har danset, siden han var tre år gammel, hvor han startede ud med hiphop og streetstyle og supplerede senere hen med lidt jazz og moderne. Frederik er selv tidligere konkurrencedanser indenfor hiphop, og pokalskabet indeholder både VM og EM-guld samt en masse DM-guld. Han påbegyndte sin undervisningskarriere som 14-årig og lægger meget vægt på, at man skal have det sjovt, mens man udvikler sig både som danser men også som menneske. Til dagligt bor han i Odense, hvor han hygger med kæresten og vennerne.

Læs mere
Jens Trærup Nielsen First image Jens Trærup Nielsen Second image
Jens Trærup Nielsen
Løbelærer og fysioterapeut

Er løbelærer og fysioterapeut

Jens er uddannet Fysioterapeut fra UCN i 2003 og efteruddannet Idrætsfysioterapeut i 2009. Ham har en træneruddannelse som Pose Running Coach og taget kurser i fysisk træning af børn og unge. Jens har arbejdet på Club La Santa Sport og været tilknyttet OB´s superligamandskab i knap 10 år. Han er nu ansat ved FTO i Odense, sideløbende med jobbet på Hjemly.

Jens mener, at efterskoletiden er en fantastisk tid og en tid, hvor man kan give eleverne nogle redskaber, de kan bruge fremover i livet.

Udover at vejlede og rådgive ift. skader ser han det som sin fornemmeste opgave, at eleverne undgår at blive skadet. Dette gøres gennem forebyggende træning, således at de får en generel forståelse af, hvordan kroppen reagerer på de belastninger den udsættes for, samt hvad de skal være opmærksomme på.

Skulle uheldet være ude, handler det for Jens om. at eleverne stadigvæk forbliver en del af holdet, og at han sammen med faglærerne sørger for, at de er så meget med i den daglige træning som muligt, superviseret med egne øvelser.

Fritiden bliver brugt på 2 fodboldglade drenge, samt træningsaktiv hustru.

Han har deltaget i en del triathlon- og duathlon-stævner, kort, lang og cross og været med til diverse DM- og VM-stævner. Pt. er det husprojekter, trail-løb og naturoplevelser der lokker. Jens er generelt dårlig til at slappe af og sidde stille – det skulle da lige være til lidt sport i fjernsynet.

Læs mere
Thomas Dybro First image Thomas Dybro Second image
Thomas Dybro
Matematik-, kristendom- og historielærer

Er matematik-, kristendom- og historielærer på Hjemly

Desuden underviser han i workshoppen ’Foto’.
Han blev færdiguddannet fra Odense seminarium i 2008 med matematik, geografi, idræt og hjemmekundskab som linjefag. Efter at have været i praktik på Hjemly søgte han tilbage, da han var færdig med uddannelsen, og han har været hos os siden.
Lige meget om Thomas er på Hjemly, hjemme i haven, på sofaen eller andre steder, kan man altid finde ham ved at følge kaffeduften til den kop kaffe, han altid har i hånden. Kaffen er også Thomas’ dårligste vane – men den er altså god (kaffen)!
Hvis Thomas vandt en million i Lotto ville han selvfølgelig brokke sig til Danske Spil, da der er garanteret 10 millioner i 1. præmiepulje. Pengene ville han bruge til at rejse ud og opleve mere af verden og måske få brugt sit dykkercertifikat mere.
Skulle Thomas en tur til en øde ø blev det ikke uden familien, dykkerudstyr og tv med fuld sportspakke.

Læs mere
Ida Kølleskov First image Ida Kølleskov Second image
Ida Kølleskov
Tysk- og dansklærer

Er tysk- og dansklærer på Hjemly

Ida blev færdiguddannet på Odense Seminarium i 2007, hvor hun også havde idræt og musik på linje. Inden Ida blev varm på lærergerningen studerede hun ’Idræt og Sundhed’ på SDU. Hun har arbejdet på Hjemly, siden hun blev færdig som lærer, og har ikke travlt med at komme videre.
Ida har brugt mange timer på fodboldbanen og har bl.a. spillet i 1. division i B1913 indtil 2011. De senere år har hun kastet sig over løb, og det er blevet til flere halvmaratons og så snuppede hun også lige Copenhagen Maraton i 2014. Sejt!
Ida valgte Hjemly, fordi det er en skole i bevægelse og udvikling med en masse positive og energiske ansatte, der vil gøre deres bedste hver eneste dag. Hvis hun ikke havde været lærer på Hjemly, ville hun gerne være rockstjerne og spille på Roskilde Festival.
Ida elsker når eleverne forstår hendes dårlige jokes.
Hendes dårligste vane er, at hun kommer til at sige ’yes’ i tyskundervisningen.

Læs mere
Ulla Schultz First image Ulla Schultz Second image
Ulla Schultz
Køkkenchef

Er køkkenchef på Hjemly

Ulla er uddannet folkeskolelærer og skibskok. Inden hun kom til Hjemly arbejdede hun bl.a. på Skoleskibet Danmark som kok og bager. Hun har også været et smut i udlandet og hente inspiration og arbejdet som kok i både Grækenland og Italien. Derfor bliver Ullas buffeter aldrig ensidige – der er varieret mad fra alverdens menukort, når Hjemly-eleverne sætter sig til bordet.
Ulla synes, det bedste ved at arbejde på Hjemly er samværet med eleverne og se den udvikling de gennemgår på et skoleår. Ulla synes det smitter positivt af, når eleverne oplever glæden ved at lave mad og arbejde i et fællesskab.
Når man ikke kan finde Ulla med hænderne i Hjemlys kødgryder, kan hun godt lide at gå i skoven og kigge efter svampe eller gå i byen at spise for at få ny inspiration.
Ulla håber aldrig, hun lander på en øde ø. Det er hun alt for meget selskabsmenneske til – uanset hvad hun skulle finde på at tage med derud.

Læs mere
Majbritt Jensen First image Majbritt Jensen Second image
Majbritt Jensen
Idræt-, matematik- fysik- og kemilærer

Er idræt-, matematik- fysik- og kemilærer på Hjemly.

Desuden underviser hun i vores obligatoriske workshop ”Kroppen”.
Hun blev færdiguddannet fra Vordingborg seminarium i 2001 og har siden arbejdet på den del forskellige efterskoler landet over, samt på Club La Santa Sport.
Majbritt elsker at være aktiv, og ynder at dyrke både fitness, gynmastik og svømning. Dette var også en af grundene til, at hun i 2015 kom til Hjemly. Hun savnede den særlige stemning, der er på en idrætsefterskole.
Majbritt elsker at rejse, og hvis hun vandt i lotto ville hun uden tøven bruge pengene på en jordomrejse for hende og kæresten. Hvis Majbritt under rejsen skulle strande på en øde ø, så ville hun gerne medbringe følgende: En returbillet, hvis det nu skulle blive kedeligt, det er hun ikke så god til. BS – da hun ikke kan dræbe noget som helst tænker hun, at han kunne være nyttig til at skaffe noget mad. Ole Henriksen til den positive stemning. Hun frygter dog lidt for, at BS og Ole Henriksen ikke er det bedste mix og så er det godt med returbilletten.

Desuden underviser hun i vores obligatoriske workshop “Kroppen”.

Læs mere
Sarah Rasmussen First image Sarah Rasmussen Second image
Sarah Rasmussen
Dansk- og engelsklærer

Er dansk- og engelsklærer

Sarah er en del af vores ugentlige sangtime.
Sarah blev færdiguddannet fra Odense Seminarium i 2016. Siden hun selv gik på efterskole, har hun altid haft en drøm om at undervise på en efterskole. Hun kom til Hjemly, fordi (som hun selv siger) skolen har hele pakken. Fokus på dannelse, dyrkelse af fællesskab, stærk sportslig profil og faglighed i fokus.
Lige nu drømmer Sarah om at kunne købe et hus, hvor hun og kæresten kan slå sig ned og få sig en hund. Så hvis hun vandt i lotto i morgen, skulle nogle af pengene også helt klart bruges på dette. Selvfølgelig skulle der også være plads til en lækker rejse, hvor der skulle shoppes ind.
Sarah elsker når klasseværelset oser af arbejdslarm, fordybelse og højt humør. Hun er til gengæld ikke vild med eventuelle ubudne gæster i klassen, i form af små kryb.
Sarah kan godt lide at være aktiv. I fritiden spiller hun både håndbold og tæmmer motionscyklen til spinning. Om morgenen er Sarah dog bedst venner med sin snooze-knap
Hvis hun var strandet på en øde ø, så ville Sarah medbring surt slik, en bold og godt selskab i sin bagage.

Læs mere
Peder Nielsen First image Peder Nielsen Second image
Peder Nielsen
Matematik, fitness og naturfag

Er matematik-, fitness- og naturfagslærer på Hjemly

Peder er uddannet i biologi, matematik samt som idrætslærer fra seminariet i Odense. Peder er desuden inklusionslærer og praktikvejleder her på Hjemly.
Udover at være uddannet lærer, så har Peder også en uddannelse som murer og har været selvstændig. Han har også en tid i militæret ved kamptropperne og jægerkorpset.

Peder er født og opvokset i Odense, hvor han også bor sammen med sin søn. Han elsker og være aktiv i alle former for sport og har en stor passion for at se verden, hvilket han også har set meget af.

Læs mere
Simon Gantzhorn Mølhede First image Simon Gantzhorn Mølhede Second image
Simon Gantzhorn Mølhede
Dansk-, engelsk- og cambridgeengelsklærer

Er dansk-, engelsk- og cambridgeengelsklærer på Hjemly

Simon blev officielt uddannet lærer i 2020, men har i flere år arbejdet på folkeskoler i Odense, hvor han primært har arbejdet i specialområdet. Egentlig troede Simon, at han skulle arbejde med branding og kommunikation i en merkantil verden, men efter en længere rejse til Østen, hvor han for første gang underviste, stod det smukke og meningsfulde i lærergerningen klart for Simon.

Hvis Simon ikke blot skulle være faglærer, ville han undervise i discgolf (hvilket han ofte tilbyder som aktivitet) og/eller bouldering, som han også dyrker i Odense. Når der ikke skal være fuld knald på, nyder Simon at fiske ved kysten eller meditere, hvor end han befinder sig. På skolen underviser Simon også af og til i yoga, som han er oplært i af en swami i Indien.

Læs mere
Louise Hansen First image Louise Hansen Second image
Louise Hansen
Matematik- og tysklærer og underviser i Hjemlyfag

Er matematik- og tysklærer og underviser i Hjemlyfag

Louise er uddannet fra Odense seminarium i 2018. Hun er uddannet i tysk, matematik og håndværk og design og underviser nu i tysk, matematik og Hjemlyfag på Hjemly. Louise bor sammen med min søn og kæreste, der også er efterskolelærer. Derudover bruger hun en del tid i løbeskoene eller med kreative projekter. Desuden elsker hun at være sammen med sin familie og venner, da hun er et meget socialt menneske.

Læs mere
Ludvig Schultz Thynebjerg First image Ludvig Schultz Thynebjerg Second image
Ludvig Schultz Thynebjerg
Dansk-, engelsk- og hjemlyfagslærer
Læs mere

Køkken

Køkken First image Køkken Second image
Køkken
Køkkenansatte

Lotte Phillip, Christian Moskjer Andersen, Ulla Christensen Schultz, Caroline Holst Nielsen, Mona Sørensen, Daniel Odgaard Nielsen, Mette Norman Hansen

Læs mere

Pedel

Pedel First image Pedel Second image
Pedel

Kurt Johansen, Karsten Vitus Bering, Jens Raahauge, Roland Poulsen, Henrik Jørgensen, Lars Littau Frederiksen.

Læs mere

Administration

Administration First image Administration Second image
Administration

Eva Lindhardt Gaarsdahl – Kontorassistent

Tine Werngreen Broustbo – Kommunikationsmedarbejder

Camilla Refstrup Madsen – Sekretær

Stine Eden – Forretningsfører

Læs mere