Hjemlys historie

Efterskole i mere end 100 år – de sidste med speciale i idræt

Hjemly Fri- og Idrætsefterskole begyndte som friskole i 1889. Skolen overtog et børnehjem med navnet “Hjemly”, og det blev også friskolens navn. I 1906 udvidede Hjemly med en efterskole i en nyopført bygning, og i dag er den oprindelige skolebygning ved indkørslen indrettet som skolens kontor.

 

Efter knap 100 år som traditionel efterskole åbnede vi i 2004 dørene for en helt ny idrætsefterskole. Hjemlys nye idrætskoncept er det, som vi kender i dag, hvor omdrejningspunktet er de seks sportsgrene badminton, basketball, håndbold, fodbold, dans og løb.

Vi er i dag en selvejende institution med egen skovbørnehave, ca. 193 elever i friskolen og 232 elever i efterskolen. Besøg skovbørnehaven og friskolen her:

Bag skolen står en kreds af mennesker, der føler sig knyttet til stedet, blandt andet nuværende og tidligere fri- og efterskoleforældre.

På skolekredsens generalforsamling vælges skolens bestyrelse.

Se hvem der dags dato sidder i bestyrelsen her: bestyrelsen.