Reglerne sikrer et godt miljø på skolen
Skolen har nogle regler, alle skal overholde, så det er rart at bo så mange tæt sammen på en skole på fuld tid. Først og fremmest har vi fem grundregler:
- Du skal deltage aktivt i undervisning og samvær
- Det er ikke tilladt at indtage eller være i besiddelse af øl, spiritus eller euforiserende stoffer på skolen eller på vej til og fra skolen
- Vi er selvfølgelig en røgfri skole
- Du skal være på eget værelse, fra der er sagt “godnat” til morgenmaden
- Du skal behandle andre med respekt
Vi har også en række samværsregler, som gør, at det er rart for alle at være på skolen. Det er for eksempel, at man ikke må spille høj musik, når andre skal sove.