Hjemly Camp
Vi afholder 6 forskellige camps samtidig for løbere, dansere, håndbold-, fodbold-, basketball-, og badmintonspillere, der afslutter 6., 7. eller 8. klasse inden sommerferien. Vi vil være 200 unge (både piger og drenge), der brænder for at dyrke idræt sammen med rigtig dygtige instruktører.
Det betyder, at du udover det rent sportslige får en virkelig god fornemmelse af, hvordan det er at være efterskoleelev på Hjemly Idrætsefterskole. Skolens egne kompetente idrætslærere samt instruktører udefra står for træning på et højt niveau. Kombineret med en masse fælles aktiviteter sørger vi for, at du i ugens løb får et fuldt program fra tidlig morgen til langt ud på aftenen.
Hjemlys spiller- og træningstøj
På Hjemly spiller vi i blå-hvide farver.
Vores fodbold-, håndbold- og basketballelever spiller i tøj fra Adidas. Vores nye elever kan bestille dette via vores webshop:
Vores badminton-elever spiller i tøj fra Yonex, og vores dansere og løbere træner i Puma-tøj. Dette bestilles ved Ny-Elev Dag.