Badminton-Camp

“I’m a Winner” camp 2020

Campen er for U13-MAB og U15-MAB og begynder søndag d. 28. juni kl. 13.00 og slutter torsdag d. 2. juli kl. 13.00. Du kommer til at bo på 3-mands værelser med øvrige badmintonpillere. Prisen for at deltage i ”I’m a Winner” camp er 1600 kr. I prisen er indeholdt træning, kampe, indkvartering, måltider (fra frokost søndag til og med frokost torsdag), forfriskninger samt camp T-shirt.

“I’m a Winner “ camp 2020

Vi vil skabe vindere, – ikke bare på det sportslige område, men vi vil også give vores camp-deltagere værktøjer, som kan bruges på mange andre områder. Vi vil sidestille den fysiske træning med den mentale og give dig ideer til, hvordan du kan ændre vaner og blive en vinder.

Vi afholder 6 forskellige camps samtidig for dansere, løbere, håndbold-, basketball-, fodbold-, og badmintonspillere, der netop har afsluttet 6. eller 7. klasse i sommeren 2020. Har du afsluttet 8. klasse, så kontakt os endelig, hvis du ønsker en plads. Vi vil være max 200 unge (både piger og drenge), der brænder for at dyrke idræt sammen med rigtig dygtige instruktører. Det betyder, at du udover det rent sportslige får en virkelig god fornemmelse af, hvordan det er at være efterskoleelev på Hjemly Idrætsefterskole.

Skolens egne kompetente idrætslærere samt instruktører udefra står for træning på et højt niveau. Kombineret med spændende foredrag sørger vi for, at du i ugens løb får et fuldt program fra tidlig morgen til langt ud på aftenen.

Bliv en bedre badmintonspiller på fem dage.

Sammen med op til 30 andre unge badmintonspillere på din alder vil du:

  • få masser af tekniktræning
  • få større taktisk forståelse
  • få rigtig meget hurtighedstræning
  • lære noget om mental træning
  • prøve, hvordan det er, at gå på efterskole med træning hver dag.

Kort sagt; få masser af træning på højt niveau med Line Fleischer og Michael Jensen. Michael tager sig primært af drengene, mens Line vil fokusere på pigerne. Begge er dygtige og erfarne badmintontrænere, som har trænet nogle af de bedste spillere i Danmark. De vil sørge for, at du tager hjem fra campen med forøget selvtillid og som en bedre badmintonspiller.

Tilmelding badmintonpiger

Tilmelding badmintondrenge