Løbe-camp

“I’m a Winner” camp 2020

Campen begynder søndag d. 28. juni kl. 13.00 og slutter torsdag d. 1. juli kl. 13.00. Du kommer til at bo på 3-mands værelser med øvrige løbere. Prisen for at deltage i ”I’m a Winner” camp er 1600 kr. I prisen er indeholdt træning, kampe, indkvartering, måltider (fra frokost søndag til og med frokost torsdag), forfriskninger samt camp T-shirt. Tilmelding og betaling foregår ved at kontakte skolen på tlf: 62641024 eller hjemly@hjemly.dk

“I’m a Winner “ camp 2020

Vi vil skabe vindere, – ikke bare på det sportslige område, men vi vil også give vores camp-deltagere værktøjer, som kan bruges på mange andre områder. Vi vil sidestille den fysiske træning med den mentale og give dig ideer til, hvordan du kan ændre vaner og blive en vinder.

Vi afholder 6 forskellige camps samtidig for dansere, løbere, håndbold-, basketball-, fodbold-, og badmintonspillere, der netop har afsluttet 6. eller 7. klasse i sommeren 2020. Har du afsluttet 8. klasse, så kontakt os endelig, hvis du ønsker en plads. Vi vil være max 200 unge (både piger og drenge), der brænder for at dyrke idræt sammen med rigtig dygtige instruktører. Det betyder, at du udover det rent sportslige får en virkelig god fornemmelse af, hvordan det er at være efterskoleelev på Hjemly Idrætsefterskole.

Skolens egne kompetente idrætslærere samt instruktører udefra står for træning på et højt niveau. Kombineret med spændende foredrag sørger vi for, at du i ugens løb får et fuldt program fra tidlig morgen til langt ud på aftenen.