Hjemly danse-camp 2024
Kom med, når vi slår dørene op for Danmarks fedeste danse-camp fra søndag d. 30. juni 2024 kl. 12.15 til torsdag d. 4 juli 2023 kl. 12.30. Campen er for dig, der netop har afsluttet 6. og 7. klasse i sommeren 2024 og som brænder for at danse sammen med dygtige trænere og en masse andre danseglade unge mennesker.
Træningen foregår således, at vi komprimerer årsplanen ned til fire dages træning, hvor du som danser får en fornemmelse af undervisningen på Hjemly Dance. Hver dag/hver træning skiftes der altså mellem nye stilarter, så du får et indblik i vores kernedans (hvad vi beskæftiger os allermest med i løbet af året). Tit og ofte ser vi dansere, som ikke har danset meget andet end én til to stilarter, og derfor vil vi gerne udfordre jer og overskride nogle grænser, som alt sammen er med til, at udvikle jer som alsidige dansere.
Træningen bliver varetaget af vores egne danselærere, men vi arbejder også hvert år på, at få én til to instruktører udefra, som lægger vejen forbi Hjemly for, at give deres bud på, hvad f.eks. en hiphop-time kan indeholde.
Udover det rent sportslige får du en virkelig god fornemmelse af, hvordan det er at være efterskoleelev på Hjemly. Med to daglige linjetræninger samt en masse spændende, sjove og sociale aktiviteter i ugens løb, får du altså et godt billede af efterskolelivet og det unikke fællesskab, vi har på Hjemly.
Du kommer til at bo på 3-mands værelser med øvrige dansere. Prisen for at deltage i vores Hjemly Camp er 1995 kr., som inkluderer træning, kampe, indkvartering, måltider (fra frokost søndag til og med frokost torsdag), forfriskninger samt camp T-shirt.
Skal du med? – Så kan du fra mandag d. 30. oktober 2023 kl. 12.00 tilmelde dig her: