Tobias Povlsen: ”Det sværeste var uden tvivl, det store savn til min efterskole og efterskolevenner”

19. maj, 2020

Tobias Povlsen: ”Det sværeste var uden tvivl, det store savn til min efterskole og efterskolevenner”

Eleverne kom i går tilbage til efterskolen efter to måneders lockdown grundet corona-virussen.

Det har været to lange og svære måneder for vores elev Tobias Mølgaard Povlsen, som var bange for, at de ikke ville komme tilbage til skolen.

Efterskolen var blevet mit hjem, så at blive flået ud på sådan en uventet måde, har været rigtig svært.

Det er en unik oplevelse, som på mange måder har udviklet mig som menneske, og jeg har på efterskolen allerede skabt venner for livet. Så ikke at kunne have mulighed for at tilbringe meget af den sidste tid sammen, er virkelig svært.

Tiden under lockdown har da også budt på en noget anderledes hverdag for eleverne. Den fysiske kontakt blev byttet ud med fjernundervisning og sociale aktiviteter foregik nu over Zoom og Google Meet.

Det har virkelig været svært at være sammen uden den nære fysiske kontakt, som vi normalt har på skolen.

Min hverdag blev vendt fuldstændig på hovedet. Jeg er vant til en struktureret hverdag på efterskolen med faste måltider, skoletimer og træning. Under corona-virussen blev min hverdag ustruktureret, og det er op til mig selv at få noget ud af dagen. Men det sværeste var uden tvivl, det store savn til min efterskole og efterskolevenner.

Da meldingen så kom fra Statisministeren, at efterskoleelverne måtte komme tilbage og afslutte skoleåret, var begejstringen da heller ikke til at lægge skjul på.

Lige nu er mit hoved fyldt op med begejstring over at skulle tilbage til efterskolen. Jeg har frygtet, at jeg ikke ville komme tilbage til skolen, så da vi fik nyheden, om at vi skulle tilbage, var min begejstring bare endnu større. Jeg glæder mig i bund og grund til, at alting bliver, som det plejer.