To talentfulde badmintonspillere gæster Hjemly
21. maj, 2019

Så er der en god nyhed til alle badmintondeltagere på vores I'm A Winner Camp fra d. 30. juni - 4. juli 2019.
Det er igennem vores OBK-kontrakt lykkes os at få et par gode og talentfulde spillere til at være med som instruktører på campen.
Spillerne er:
William Kryger Boe (16 år):
Han har ligadebut i OBK 2019, og har bl.a. vundet sølv i HD U17 DM 2019, guld i MD og sølv HD U15 DM 2018, samt sølv i MD og bronze i HD i 6 Nations 2018.
Derudover er han nevø til legendariske Mathias Boe.
Oliver Gram (19 år):
Han har spillet badminton siden han var 6 år og spiller i øjeblikket i Odense OBK. Hans bedste resultater er:
Guldmedalje i HD til “Slovenia International 2018“, samt sølvmedalje i mixdouble til DM U19 2017.
Han har spillet for OBKʼs ligahold i sæsonen 2018/2019.
Vi glæder os meget til, at de gæster Hjemly.