JOBOPSLAG: Vi søger timelærer til vores basketball-linje
12. oktober, 2021

På basketball-linjen arbejder eleverne med deres talent i basketball alle ugens fem dage, så eleven styrker alle sine færdigheder indenfor basketball og kommer i maksimal form.
Vi søger en timelærer som…
· Kan deltage i 3 ugentlige træninger af 1 time og 35 minutters varighed.
· Har erfaring som spiller og/eller som træner.
· Har en anerkendende tilgang til eleverne.
· Ser sig selv som holdspiller med fokus på team- og relationsarbejde.
Du vil indgå i et lærerteam sammen med skolens to basketball-lærere Raphael Silva og Martin Mariegaard. Træningspassene vil blive planlagt i samarbejde, således at vi udnytter de forskellige træneres kvaliteter bedst muligt i forhold til elevernes basketballmæssige udvikling.
Dit primære fokus i træningspassene vil være teknisk træning og fysisk træning. Den tekniske træning kan indeholde alt indenfor skills development - både i forsvar og angreb. Den fysiske træning kan være alt fra alm. styrketræning til balance- og koordinationstræning.
De 3 ugentlige træningspas, du deltager i, kan være faste, men der er stor mulighed for fleksibilitet i forhold til, hvilke dage du deltager i træningen.
Basketball-linjens træningstider er:
Mandag fra 14.15 – 16.10
Tirsdag fra 8.00 – 9.35
Onsdag fra 16.15 – 17.45
Torsdag fra 8.00 – 9.35
Fredag fra 13.45 – 15.15
Vil du vide mere om skolen - så læs på www.hjemly.dk og følg vores linje på Facebook: https://www.facebook.com/HjemlyBasketball
For yderligere informationer, så ring eller skriv til skolens basketball-lærer Martin Mariegaard:
mail: mbm@hjemly.dk eller mobil: 22939719
Ansøgning sendes til job@hjemly.dk.
Ansøgningsfrist d. 12. november.
Der vil løbende blive afholdt samtaler med ansøgere.