JOBOPSLAG: Vi søger 2 nye linjelærere
06. februar, 2023

Vi søger en håndboldlærer og en fodboldlærer til fastansættelse pr. 1. august 2023
Hjemly Idrætsefterskole er en skole i udvikling med et progressivt læringsmiljø og med et lærerteam, som spiller hinanden gode og får ting til at lykkes.
Vi søger to lærere som…
- kan undervise på højt niveau på vores håndboldlinje / fodboldlinje (drenge)
- er fagligt kompetent til at undervise, og føre til eksamen, i et eller flere fag.
- har en anerkendende tilgang til elever.
- ser sig selv som holdspiller med fokus på team- og relations arbejde.
Som linjelærer på enten håndbold eller fodbold, vil du indgå i et team med skolens nuværende linjelærere. Et team som er engageret, ambitiøse, anerkendende, tydelige og favner bredt.
På håndboldlinjen har vi 50 håndboldspillere fordelt ligeligt mellem drenge og piger som udgør skolens 4 håndboldhold, der spiller i DHF-turnering og/eller efterskoleturneringer.
På fodboldlinjen har vi 50 fodbolddrenge som udgør skolens 4 drenge fodboldhold, der spiller med i efterskoleturneringen og i skoleligaen.
Du skal have relevant træneruddannelse, erfaring med trænergerningen, være udviklingsorienteret, initiativrig, positiv, lyttende og omstillingsparat.
Du vil indgå i et lærerteam bestående af 26 kolleger, der lige som du, har lyst til at engagere sig i livet på en efterskole med både undervisning, tilsyn og samvær, og for hvem udvikling af elevens faglige, sociale, sportslige og personlige udvikling er i højsædet.
Vi har 232 rigtig sportsglade elever i 9. og 10. klasse. Du vil blive kontaktlærer for 9-12 elever, hvor den primære opgave består i at være sparringspartner for de unge og støtte dem i deres efterskoleliv.
Vil du vide mere om skolen, så læs på www.hjemly.dk og følg vores linjer på Facebook.
For yderligere informationer, så ring eller skriv til skolens idrætsleder Jesper Madsen, mail jm@hjemly.dk eller tlf: 40 42 24 32.
Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC.
Vil du være en del af holdet, så send os din ansøgning og CV som én samlet PDF til job@hjemly.dk.
Ansøgningsfrist d. 24. februar kl.12.
Vi afholder løbende ansættelsessamtaler i ugerne 10 og 11 fra kl.14.00, hvor ansøgere blandt andet skal forestå en træning.