Hjemly-elev slår DM-vinder i halvmarathon

21. september, 2021

Hjemly-elev slår DM-vinder i halvmarathon

Havde det ikke været for de gældende regler, kunne vores løber, Astrid My, kalde sig danmarksmester i halvmarathon.

Man kan da ikke lade være med at ærgre sig lidt over, at man skal være født årgang 2001 eller tidligere for at stille op til DM senior på halvmarathon!

I weekenden deltog vores løber, Astrid My, nemlig i CPH Half, der samtidig fandt sted med DM i halvmarathon. Her løb hun ind på den suveræne tid 1:14:45, som er to minutter hurtigere end hende, der tog DM-titlen blandt kvinderne.

Desværre er Astrid My for ung til at kunne tilmelde sig DM senior i halvmarathon, men der er ingen tvivl om, at vi her på Hjemly er meget stolte af Astrid My, og vi er helt sikre på, at der ligger en masse senior DM-titler og venter på hende ude i fremtiden.

Foto: Christian Jørn, Dansk Atletik.