“One of the hardest things for a ball player to do is to accept his role”

– Scottie Pippen

Sund mad og sport hører sammen

For at kunne præstere bedst muligt på banen skal du spise både sund og lækker mad. Det, vi propper i munden, har stor betydning for, hvordan vi har det – både fysisk og psykisk.

Menuen på Hjemly Idrætsefterskole understøtter de mange fysiske aktiviteter og giver dig:

  • energi til de mange timer på banen
  • næring, mineraler og vitaminer, der støtter dig, mens du stadig vokser
  • lyst og glæde til at leve livet

Maden er ikke bare sund på Hjemly. Den smager også godt, fordi vi bruger friske råvarer og så vidt muligt laver maden fra bunden. Og så varierer vi menuen med både kødretter, fiskeretter og vegetarretter hver uge

Eleverne hjælper med at lave maden
Du er selv med til at lave maden, og du får undervisning i, hvordan du tilbereder og sammensætter sund og lækker mad.

Hver dag er der nybagt brød, frisk frugt, mange forskellige grøntsager og kartofler i mange variationer. Menuerne er inspireret af andre landes madkultur, og vi bruger velsmagende mælkeprodukter med lavt fedtindhold.

Så er der serveret
Sådan her præsenterede en elev den aftensmad, han selv havde været med til at lave – med et lille digt:

”God aften alle!

Jeg har glædet mig til at præsentere dagens mad,

så åben jeres ører som jeg vil præsentere disse fad,

Vi skal ha karry gullash med oksekød,

og ved siden af kan du få en skive brød,

der er salat buffet med peanuts og ananas,

kokos og rosiner det er lige helt tilpas

Til alle mine vegetarer er der tofu strudel med grøntsager,

bon appetit jeg håber maden jer velbehager.”

Søren Depenau

Vi arbejder miljøbevidst med alt fra råvarer, indkøb og produkter til tilberedning, affald og rengøring